Translations of this article are also available in the following languages:EnglishEspañolFrançaisItalianoMagyarNorskPortuguêsRomânăSrpski
Af: Travis Brody
Oversat af: Dan Bering
En af de ting der adskiller en gennemsnitlig træner fra en god træner er ønsket om konstant at forbedre sine evner. Amerikansk fodbold er en sport rig på strategi og tekniker, hvilket betyder at mulighederne for at øge forståelsen af spillet er uendelige. Trænere, eller coaches, har ligeledes et endeløst antal af muligheder for at forbedre deres evner til at lære fra sig. Med det i tankerne har vi udformet en liste, der kan hjælpe enhver coach til at forbedre sine evner.
Her følger 10 måder hvorved du kan blive en bedre football træner:
1. Lær og forstå reglerne
Som leder over en flok yngre atleter, er det af stor betydning at du har studeret regelbogen fra ende til anden, så du forstår reglerne i det spil du skal oplære andre i. Det at kende reglerne er ikke nok. Som træner må du forstå hvordan hver regel overføres til spillet i praksis. Du skal kunne nikke genkendende til udtryk som en clipping penalty, et lovligt chop block, en illegal formation osv. Og samtidig skal du kunne spotte disse på banen. Der opstår mange situationer på banen i løbet af en sæson, hvor dine spillere vil komme til dig og bede dig forklare hvordan en given straf udmåles og om den ene eller anden handling, er efter bogen eller ej. Det er her afgørende om du kan redegøre præcist for den enkelte, så tilliden til dine træneregenskaber vedholdes.
Endnu vigtigere er det måske, at din forstand på spillets regler, kommer særligt til gavn på kampdagen. At kunne spotte og udpege fejl på banen over for kampens dommere, vil ikke bare hjælpe dem med at udføre deres job mere korrekt, det vil åbenlyst kunne resultere i straffe til modstanderholdet. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at du kan argumentere for en fejl du har set. Hvis en dommer fornemmer at du har galt fat i en regel, vil han være mere tilbøjelig til at klappe i og dømme mindre favorabelt fremefter.
2. Se film
En hvilken som helst NFL træner, ville uden at blinke, kunne fortælle dig ærligt at de bruger mindst fem timer om dagen på at se film, mens sæsonen står på. Årsagen til at de alle kan svare det, er ganske simpelt at det virker. Coaches som Bill Belichick og Jim Harbaugh er decideret kendte for deres dedikation i filmrummet, hvor de bruger massive mængder tid i såvel sæsonens højdepunkt, som udenfor. Og det er ingen tilfældighed, at netop de to trænere er blandt dem med det højeste antal sejre kontra nederlag. At studere dit holds kampfilm og træningsmateriale, vil hjælpe dig med at få øje på hvor holdet gør det godt og hvor der er plads til forbedring. At se film over din kommende modstander, vil også gøre det nemmere for dig at udpege deres styrker og svagheder. Og det vil igen hjælpe dig til at angribe deres strategiske huller og manglende evner.
Trænere i NFL og NCAA har avanceret video materiale til deres rådighed, hvilket måske ikke gør sig gældende hvor du befinder dig. Hvis dit hold ikke har en struktureret video ”afdeling”, er det måske dig der bør tage initiativet til at få det igangsat. Som tovholder for en god video strategi omkring dit holds træninger og kampe, vil du være vellidt i klubben og gøre dig uundværlig fremadrettet i trænerstaben. Gør dit yderste for at være en del af løsningen.
3. Find en mentor
At finde og at etablere et tæt bånd til en mentor du kan bruge i din hverdag som træner, udgør en vigtig faktor for at blive netop en top træner, praktisk talt i enhver sportsgren. En mentor skal være en du har stor respekt for. En som har værdier der minder om dine egne. Og en der giver sig tid til dig. Normalvis er coaches glade for at lære fra sig, over for andre trænere, hvis de mærker en passion og gode evner hos deres elev. Og de føler sig ofte mere tilbøjelige til at give fra sig, hvis de selv har haft en mentor med i deres egen oplæring. Uanset om du finder en mentor i dit hjemland som du kan se dagligt, eller du har mail korrespondance med en coach i USA, kan en sådan relation være uvurderlig for en ung træner. For coaches i Europa vil jeg kraftigt anbefale, at tage kontakt til en træner på et high school eller college i USA. Send ham en e-mail og udtryk din interesse for at lære af ham. At indlede en sådan dialog kan være uhyre gavnlig.
Bill Parcells, en af de bedste coaches i NFLs historie, var en fremragende mentor for mange head coaches, såsom Bill Belichick, Tom Coughlin og Sean Payton. Bill Walsh, den legendariske 49ers træner, var mentor for Mike Holmgren, Jim Fassel og Dennis Green, alle succesfulde trænere på forskellige tidspunkter i deres NFL karriere. NFL er blevet ved med at vokse eksponentielt, fordi de nuværende trænere har sidde på skuldrene af store mentorer før dem.
Mine mentorer var min far og min ven, Jim Mora Sr., den velkendte træner fra såvel New Orleans Saints som Indianapolis Colts. De værdier og perspektiver jeg lærte af disse to mennesker, var uvurderlige. De har ofte sat aftryk på footballbanen og haft en stor indvirkning på mit personlige liv. Hvis du kan finde én der har været igennem det samme som du står overfor, og som er villig til at give dig råd med på vejen, er der ingen hindring for din personlige og professionelle udvikling.
4. Få feedback fra andre trænere
I din egen trænerstab er der stor mulighed for at lære og at udvikle dig. Spørg dine medtrænere om feedback på din måde at lære fra dig og din måde at kommunikere med spillerne på. Det vil hjælpe dig til at kunne finpudse dine evner. Som objektive kollegaer der ønsker det bedste for holdet, ser de ofte ting du ikke selv har øje for, da de ser dig udføre dit job udefra. De kan fortælle dig om du har haft en negativ tone eller måske været for overtændt, ufokuseret eller for intens. De kan fortælle dig om dine teknikker eller din strategi måske skal trimmes til. At være tykhudet og modtagelig, vil også hjælpe dig, da en egoistisk indstilling i stedet vil bremse din udvikling. Hav disse ting i tanke, så du ikke misser muligheden for at blive ”en af de store”.
5. Deltag i kurser, uddannelser og konferencer
En af de letteste måder at gøre fremskridt på, er ved at deltage i kurser og lignende, i kortere tid ad gangen. Der er football camps og kurser konstant i USA, og der kommer flere og flere til på europæisk grund. På få dage kan du suge så meget viden til dig, at det vil åbne op for helt nye tankemønstre og måske give dig et helt nyt syn på spillet. At deltage i kurser med nogle af de bedste coaches, kan give et stødt skridt op ad stigen i din trænerkarriere.
6. Lær nye øvelser og teknikker
Videoplatforme som YouTube er et genialt værktøj for dig, da du dér har utallige muligheder for at undersøge træningsmetoder og teknikker, der kan forøge dit repertoire som coach. At bygge en videnbase på denne måde, vil give dig muligheder for at lære yderligere fra dig og det vil øjeblikkeligt kunne mærkes blandt dine spillere på banen. Nye øvelser og teknikker kan findes på så mange platforme; kurser, camps, online webinars, Youtube videoer og simpelthen ved at observere andre træneres metoder. Tilegn dig en masse viden, da det vil synliggøre dine værdier som træner.
7. Kend dine offensive, defensive og special teams schemes
Selvom du måtte være en positionsbestemt coach, er det vigtigt at kan se det fulde billede og forstår dit holds muligheder, evner og strategier til bunds. Det vil øge din viden om spillet og det vil hjælpe dig i fremtiden til at søge en trænerposition med større ansvar for dit nuværende hold, eller andre positioner hos en anden arbejdsgiver. Dine medtrænere vil respektere dig for din dybdegående viden og dit kendskab til spillet og vil mere sandsynligt søge dine råd på kampdagen. Samtidig vil dine evner kunne forplante sig til en stilling som mulig coordinator eller head coach i fremtiden. Hvis du en dag håber at blive head coach (eller allerede er en), er det ekstremt vigtigt at du kender hele dit holds strategi, så du kan træffe velovervejede beslutninger og give råd og vejledning i enhver situation.
8. Lær at coache alle positioner
Ligesom det er vigtigt at kende dit holds strategi til fulde, er det også vigtigt at du kan coache spillere på alle positioner af banen. Hvis du ikke gør det, vil det udgøre en stor afgrænsning for dig og ikke mindst for dine spilleres udvikling. Hvis du er dit holds linebackers coach og du samtidig kan oplære receivere på dit hold, er der ingen tvivl om at holdet vil kunne drage gavn af dig på to områder. Du vil have større værdi i dine spilleres øjne, og du ser måske tilmed noget som din medtræner på den specifikke position ikke har fået øje på. Hvis du ønsker en anden trænerposition på dit hold, eller ønsker større ansvar i en anden organisation, er et kendskab og en kunnen inden for coaching af flere positioner et must. Næsten alle trænere i NFL har coachet forskellige positioner før de kom ind i ligaens varme, da de på denne måde har tilegnet sig større og bredere viden end blot på ”deres egen position”. Hvis du ikke endnu kan oplære spillere på flere positioner, så se det snarere som en mulighed end en begrænsning.
9. Hold dig opdateret med nye tendenser
Nye formationer, strategier og spil bliver opfundet konstant. De bedste coaches holder trit med udviklingen, tager ved lære af dem og udnytter dem bedst muligt på deres hold. Et nyt trick-play kan udgøre forskellen på sejr og nederlag. En ny punt formation kan give dig fordelen i forhold til blokeringer, beskyttelse og field position. Og en ny blitz package kan fuldstændig tage pusten fra dine modstanders offense i længere tid af en kamp. Lær og forstå fordelene i sådanne spil. Det vil give dig en kæmpe taktisk fordel over din modstander i den kommende kamp. Den bedste måde at gøre det på, er ved at se NFL og college football, med mest fokus på sidstnævnte, da der her sker den største udvikling og forsøg i nytænkning.
Min ven, Sam Farmer, der er klummeskribent for Los Angeles Times, sagde det helt perfekt: ”Hvis du ikke kan lide forandring, vil du hade irrelevant endnu mere”. Han har evigt ret. Hvis du bruger forældede strategier og ikke er på forkant med udviklingen i football (eller på andre områder i livet), vil du ende med et ry for at være ude af trit med tiden.
10. Lær at evaluer dit spillermateriale bedre
En af de klassiske og største fejl man ser trænere begå er, at prøve at presse spillere ned i deres indskrænkede system – deres trygheds zone. Det er den sikre måde at få en fyreseddel på. Dit mål er at sætte de 11 bedste spillere på banen, for enhver pris. Hvilket betyder at du må vurdere dit spillermateriale løbende og sætte de rette spillere ind til den formation eller strategi, der udnytter deres potentiale bedst. Hvis du har et fantastisk receiverkorps, vil det være dødsdømt at kalde en Wing-T formation. Hvis du har stærke cornerbacks, skal du ikke kalde et Cover-2 forsvar. Hvis du har en formidabel tight end, vil det være dumt at have fire wide receivere på banen. Pres ikke spillere ned i en kasse, der ikke passer deres talent. Ansvaret er på dine skuldre og det er op til dig, at tage ved lære af ovenstående, bruge din football viden og få det bedste frem i alle. En klog coach ved hvordan han laver sit system om, så det passer hans spillere, snarere end omvendt.
BONUS: Hav et åbent sind
En ting du altid må huske på som træner, såvel som spiller er, at der altid er en der er bedre end dig. Uanset om det skyldes opfindelsen af et nyt offensivt eller defensivt system vedkommende har udviklet, eller om de har sammensat en fabelagtig trænerstab, så er der altid en mulighed for dig at lære af netop dette. Det kan læres, ved at se det givne hold spille eller ved at læse artikler om dem. Tilegn dig så meget information som muligt. Der er altid noget nyt at lære, så et åbent sind er vigtigt for at følge udviklingen til dørs, før andre gør det før dig.
Hvad er dine tanker om denne liste? Har du en god historie, der fortæller hvordan et af ovennævnte punkter har gjort en forskel i din karriere? Del dine tanker med en kommentar herunder.