10 Måder at Blive en Bedre Football Spiller på

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

football-in-grass-640x250

Translations of this article are also available in the following languages:BosanskiDeutschEnglishEspañolFrançaisItalianoMagyarNederlandsNorskPortuguêsRomânăSrpski

Af: Travis Brody
Oversat af: Dan Bering

 

Som sportsudøver vil du aldrig føle at du har nået dit maksimale potentiale, uanset hvilket niveau du spiller på. Det er det fascinerende, ikke bare ved amerikansk fodbold, men i alle sportslige sammenhæng: Du kan altid presse dig selv til at yde endnu bedre end hidtil. Det er muligt for såvel krop som sind, at præstere langt mere end man kan fatte. Idræt påvirker vores personlige vækst i en både positiv og målbar retning.

Her følger 10 måder hvorved du kan blive en bedre football spiller:

1. Øvelse gør mester

Der findes utallige måder at blive en bedre spiller på. Men den enkle og mest produktive er faktisk at komme ud og spille spillet. Malcolm Gladwell, udgiveren af bogen, Outliers: The Story of Success (Amazon: USA/UK/FR/ES/DE/IT/BR), brugte mange år på at forske sig frem til fællesnævneren for nogle af verdens mest succesfulde mennesker. Ifølge Gladwell, skal nøglen til succes inden for et hvilket som helst fagområde, findes i mere end 10.000 effektive timers anvendelse. 10.000-timers reglen, som denne forskning er blevet kendt under, kan direkte overføres til en sportsgren for at blive en top atlet. Ved at bruge nok tid på football banen, kan du blive en respekteret spiller i såvel din liga som blandt dine medspillere. Ikke mindst for dit topniveau og din dedikation.

Gå aldrig glip af et træningspas. Ved at møde i god tid til dit holds træning, vil du med den ekstra arbejdsindsats du lægger for dagen, have en spillemæssig fordel over dine holdkammerater og på kampdagen. Samtidig viser du dine trænere at du er fuldt ud dedikeret til dit hold, og ønsker at udnytte dit potentiale mest muligt. Når der ikke er trænings sessioner med holdet, kan du mødes med en holdkammerat og øve dine evner i at gribe, blokere, kaste, opdække og tackle. Hvis du ikke kan finde en træningsmakker, kan du sagtens træne for dig selv. Alle positioner på banen har elementer der kan opøves på egen hånd. Quarterbacks kan arbejde på at forbedre deres fod stilling, hvordan de dropper tilbage og på hvordan de løber bedst når beskyttelsen falder sammen om dem. Receivere kan arbejde på at forbedre deres ruter og deres release efter bolden snappes. Linjemænd kan ligeledes arbejde på at forbedre deres første bevægelse efter snappet, fod stilling og at bruge hænderne bedst muligt. Defensive spillere i backfield’en kan arbejde på deres backpedalling (så de hele tiden ser bolden foran sig), samt hvordan de fokuserer på hurtigst at tackle boldholderen.

Mulighederne er uendelige. Det er ikke et spørgsmål om hvor man kan forbedre sig, men mere et spørgsmål om hvor dedikeret man er til det.

2. Lær reglerne

Det sker hver gang et field goal eller et punt blokeres. Nogle spillere ved simpelthen ikke hvad de så skal stile op. Skal jeg samle bolden op og løbe med den? Skal jeg lade den være til en medspiller? Hvad sker der hvis en modspiller får fat i den? Selv mange NFL spillere er uvidende inden for flere områder af spillet, og det er endda deres profession! Hvis du ikke tror det, så check bare Donovan McNabbs famøse pressemøde efter Philadelphia Eagles’ 13-13 kamp imod Cincinnati Bengals, i 2008. Her indrømmede han, at han ikke var klar over at en kamp kunne ende med et uafgjort resultat. Pinligt!

At kende spillets regler bedre end din modstander, kan gøre forskellen på sejr og nederlag. Vær ikke bleg for at skimme regelbogen igennem før hver kamp, så du kan undgå dumme situationer. De fleste ligaer i Europa spiller efter NCAA reglerne, så hold øje med den opdaterede NCAA regelbog og kig den jævnligt igennem for at undgå huller i din viden. Og husk, at kende til ALLE reglerne.

3. Løft, løft, løft!

Vi kender alle til, at timerne brugt på træningsbænken og i fitness centret gør os stærkere og hurtigere. Men fokuser mere på styrke og mængde, end på udseende. Jeg har ikke tal på alle de pumpede fyre jeg har mødt, der virkelig så skræmmende ud, men ikke kunne lægge en ærlig blokering på en football bane, eller for den sags skyld lave en tackling der kunne redde deres eget liv. Du træner for at kunne spille football, ikke til en swimsuit konkurrence.

Forfatteren af bogen, The 4-Hour Body (Amazon: USA/UK/FR/ES/DE/IT/BR), Tim Ferriss, anbefaler at rette sit fokus ind på et koncept der kaldes, ”The minimum effective dose”. I stedet for at lægge sin energi i 4-6 omgange på samme øvelse, foreslår han ét sæt af mindst 8 gentagelser, hvilket er det din krop som minimum behøver for at opnå resultater. På denne måde får du 80 procents udnyttelse af din træning, med kun 20 procents tidsforbrug.

Vær sikker på at følge en nøjagtig træningsplan og noter alle detaljer ned om din træning. Dette vil gøre, at det bliver enkelt for dig at se dine fremskridt og få en fornemmelse af, at du for hvert trænings pas forbedrer dig til nye højder. Intet mål kan opnås uden en solid og realistisk træningsplan.

4. Du bliver hvad du spiser

Mange ernæringseksperter har udregnet at det du indtager udgør 80 procent af din muskelvækst, mens fysisk træning blot udgør 20 procent. Med andre ord, hvis du ikke er opmærksom på hvad du spiser, opnår du med al sandsynlighed ikke de resultater du vil. Proteiner er vitale for muskelvækst og chancen for, at du får nok protein i din kost er minimal.

Dr. James Meschino, en velrenommeret ekspert i kostvejledning og muskelvækst, foreslår en simpel formel for at udregne hvor meget protein du bør indtage dagligt. Moderat aktive personer der træner 5-7 gange om ugen (styrketræning 3-4 gange om ugen indregnet), bør gange deres kropsvægt i kilogram med 1,3. På denne måde findes svaret på hvor mange gram protein din krop har brug for dagligt.

Personer der træner 5-7 gange om ugen med mindst fem styrketræningspas (af en varighed på mindst én time), bør gange deres kropsvægt med 1,5 for at regne sig frem til at mængden af protein der dagligt bør indtages. Elite idrætsudøvere bør gange deres vægt med 1,7 for at finde frem til tallet der vil give dem maksimalt udbytte af deres træning.

Hold dig langt væk fra halvfabrikata, koffein og sukker. At spise kød er okay, men man bør huske på, at ikke alt kød giver lige meget protein pr. kalorie. Magert kød, som kylling og kalkun, udgøres af flere proteiner end kalorier. Mens der til sammenligning er langt flere kalorier i svinekød. Spillere på positioner hvor det handler om at excellere i hurtighed, anbefales en kost der gør din krop smidig (høj mængde protein/lav mængde kalorier), mens linjemænd og linebackere bør fokusere på at blive større (højt protein niveau/højt kalorieniveau). Igen, Tim Ferriss’ The 4-Hour Body (Amazon: USA/UK/FR/ES/DE/IT/BR), er det bedste materiale på markedet om emnet.

5. Se film

Der er en grund til at Peyton Manning er en af de bedste i football’s historie. Han er ikke en fantastisk atlet, har ikke hurtige ben, har en armstyrke under gennemsnittet for en NFL quarterback og er i særdeleshed ikke en af de mest præcise i sine kast, særligt ikke i sammenligning med eksempelvis Tom Brady, Drew Brees og Aaron Rodgers. Men der kan ikke herske tvivl om Peytons forberedelsesmetoder og sans for alle vinkler af spillet. Mest af alt har han tilegnet sig sine kvaliteter ved at se filmoptagelser i timevis. Han nærstuderer sig selv igennem optagelser fra kampe og trænings sessioner, kombineret med kampoptagelser af den kommende modstander. Dette gør ham til en af de bedste i gamet, med en stor fordel rent mentalt.

At se filmoptagelser gør det muligt for dig, at lære af dine fejl og du ser samtidig alt i et helt andet perspektiv. Du kan også lære nye tekniker og måder at bevæge dig på, ved at se på andre spillere. Som Malcolm Gladwell har sagt: ”Din opnåen er en kombination af dit talent og din forberedelse”. Spørg dine trænere om en kopi af holdets videomaterialer for at vurdere på dig selv. Hvis dit hold endnu ikke har indført videooptagelser for at blive bedre, så hjælp dit hold på vej. Gør det til virkelighed og bliv en del af et bedre forberedt hold.

6. Positions specifik træning

Vær sikker på at du kender til alle specifikke færdigheder der forventes af den position du spiller på banen. Hvis du spiller på den offensive linje er styrke, størrelse, eksplosivitet og en team-first mentalitet, blandt de vigtigste færdigheder. Er du safety eller cornerback er rappe fødder, fart, gode instinkter og en velplejet korttids hukommelse højt værdsat. Om du tager i træningscentret eller løber en tur, så vær sikker på, at det du gør, giver mening i forhold til den position du spiller på banen. Linjemænd løber sjældent mere end 20-30 yards på ét spil, så en 5 kilometers løbetur i dit træningsprogram, vil nok ikke være velset af din træner. Samtidig er det sjældent man ser en quarterback udfører en hård tackling på kampdagen, så at deltage i blokerings-, eller tacklingsøvelser giver ligeledes ingen mening. Ved at fokusere på din positions færdigheder, undgår du samtidig også unødige skader og du vil til hver en tid være det bedste du kan blive, på din position. Du må være så effektiv du kan, med den mængde tid du anvender på din træning.

7. Få din søvn

Din krop regenererer op til 90 procents styrke under din søvn. Det er derfor ekstremt vigtigt at du, i dit holds sæson får mest mulig søvn. Især op til en kampdag. Alkohol forstyrrer din søvncyklus såvel som produktionen af testosteron, hvilket er et nødvendigt stof for opbyggelsen af dine muskler og dit energiniveau. Du har især brug for netop disse to elementer når du stiller op i dit holds uniform. Testosteron genereres af kolesterol, hvilket produceres i tidsrummet mellem 4 og 6 om morgenen. At holde fast i et jævnt søvnmønster med en hel nats søvn, vil få din krop ladet bedst muligt op, med den størst mulige energi reserve til den kommende kamp.

8. Bedre modstand gør dig stærkere

En af de bedste måder at blive en bedre spiller på, er ved bogstavelig talt at løfte dit spil til et højere niveau. Der er mange måder at møde bedre modstand på. Er du ungdomsspiller kan du spørge senior holdets Head Coach, om du må deltage i førsteholdets træningspas. Selv under en træning vil du forbedre dit niveau væsentligt, ved at stille op imod større, hurtigere og stærkere spillere. Du kan også overveje at skifte til et hold der spiller i en højere division end din nuværende. Eller måske endda søge et endnu højere niveau udenlands. På flere tyske hold finder man f.eks. både tyskere, østrigere og spaniere. Og hvis du virkelig vil udfordre dig selv, kan du overveje at tage et semester eller et år på amerikansk grund og spille på holdet der er tilknyttet den skole du går på. Uanset hvad vej du vælger, vil du blive bedre, desto bedre modstand du møder.

9. Udholdenheds træning

I fjerde quarter af en kamp, spiller de fleste football spillere på et niveau omkring 85-90 procent af deres maksimale ydeevne. Forestil dig at være i stand til at levere 100 procent hele kampen igennem. Det vil udgøre en kæmpe forskel i kampens mest afgørende fase. Hvis du stadig er på dit maksimum sidst i kampen, vil du kunne yde langt mere end andre på banen. Det vil også betyde at dit mentale fokus er skudsikkert og dine trænere vil være mere tilbøjelige til at kalde et spil, der kan gøre netop dig til kampens helt. Samtidig vil dine holdkammerater også have tillid til dig og selv få et boost af selvtillid grundet din udstråling.

Arbejd med dig selv på at være i den bedst tænkelige form, ved at træne i en hastighed der minder om den der foregår på kampdagen. Jo mere du træner i et højt tempo, jo mere vil din krop kunne udholde under kamp. Løb korte intervaller efter endt træning med dit hold, tag flere snaps med bolden, eller løb nogle ruter. Sørg således for at være helt trimmet til den kommende kamp.

10. Få feedback

Spørg dine trænere om reel feedback på det du gør. Det er uvurderligt at få andres øjne på din træning og dit spil, da de måske ser ting du ikke selv er opmærksom på. Du vil således også vise at du er fokuseret på at blive en bedre spiller og at du sætter pris på andres holdninger. En træners øje på dig, vil gøre store indtryk. Og du vil samtidig lære dine egne styrker og svagheder bedre at kende, hvilket vil gøre dig i stand til at fokusere netop dér hvor du kan forbedre dig.

 

Hvad er dine tanker om denne liste? Har du noget at tilføje eller ville du have andre områder frem i lyset? Del dine tanker med en kommentar herunder.