Hvorfor er amerikansk football ikke en olympisk sport?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Why-Isnt-American-Football-an-Olympic-Sport-e1435038765398

Translations of this article are also available in the following languages:DeutschEnglishEspañolFrançaisItalianoMagyarPortuguêsRomânăSrpski

Af: Travis Brody
Oversat af: Dan Bering
Redigeret af: Alexander Asmussen

 

Amerikansk fodbold har været en sportsgren siden 1869, blot fire år efter borgerkrigen i USA sluttede. For at sætte det i perspektiv, blev telefonen først opfundet af Alexander Graham Bell i1876, hele syv år senere. Amerikansk football er derfor på ingen måde en ung dreng i klassen.

Sporten er i dag udbredt til flere end 80 lande. Det er den mest populære sportsgren i USA og den har altså eksisteret længere end telefonen. Af netop disse årsager kan det virke mærkeligt, at amerikansk football ikke har fundet vej til De Olympiske Lege. Ikke desto mindre er det den aktuelle situation, yderligere fastslået ved den nylige afvisning og eksklusion fra en potentiel deltagelse ved de olympiske lege i Tokyo, i 2020.

Beslutningen om at ekskludere sporten er meget snæversynet, da introduktionen til football som en olympisk sportsgren, ikke bare ville bringe international fokus på denne. Det ville tilmed give sportsgrenen mulighed for at vokse i popularitet, ikke mindst ved at give mange flere fans af sporten, muligheden for at se den udført på tæt hold ved et sommer OL. Noget der ikke ellers ville være muligt. Tallene varierer, men officielt hedder det at flere end 120 millioner mennesker så Super Bowl 50 imellem Denver Broncos og Carolina Panthers – et antal seere man ikke bør overse. Den Internationale Olympiske Komité går glip af en enestående mulighed for at udvide interessen for Legene og dækningen af dem. Vi kan være helt sikre på, at Legene ville tiltrække langt flere seere til football, end til eksempelvis roning og synkronsvømning, der begge er anerkendte sportsgrene i Tokyo 2020.

Så hvorfor er amerikansk football ikke en olympisk sportsgren?

Olympiske sportsgrene som ishockey og basketball blev opfundet i henholdsvis 1875 og 1891, så vi ved ud fra det perspektiv, at sportens alder ikke er en afgørende faktor i beslutningen. Sportsgrene som boksning og rugby, der generelt opfattes af voldeligere karakter end football, vil begge være på programmet i de to kommende Olympiske Lege. Det er altså heller ikke den fysiske sikkerhed, der ligger til grund for beslutningen. Måske ligger restriktionen i virkeligheden i sportsgrenens navn, amerikansk football, der i nogles opfattelse kan give indtryk af en ”lokal” sport. Tilføjelsen af en hvilken som helst kultur til en sports navn, vil naturligvis altid give associationer i både positive og negative retninger fra alverdens stereotyper. Dette ville dog være let at omgås, ved simpelthen at omdøbe sportens navn ved et OL, eksempelvis til Gridiron, der i forvejen er et velkendt begreb i engelskbaserede kulturer som England og Australien. Japan, der er vært for De Olympiske Lege i 2020, ligger konsekvent i top-4 i internationale konkurrencer der involverer amerikansk football. Det er altså heller ikke Legenes placering, der udelukker deltagelse. Måske ser Den Internationale Olympiske Komité på amerikansk football, som en sport der hovedsageligt vil domineres af lande som USA, Canada, Mexico og Japan. Imidlertid vil det samme kunne siges om sportsgrene som baseball, basketball og softball, der alle er inkluderede i 2020 Legene.

Så hvad er de virkelige årsager til eksklusionen af amerikansk football ved De Olympiske Lege? Der er i virkeligheden kun én reel årsag der giver mening i denne sammenhæng og det er en hård kamel at sluge, da fingeren skal peges imod os selv.

Den eneste årsag til at denne fantastiske sport ikke har opnået sin berettigelse ved olympiske lege, er manglen på visioner og ledelse af Den Internationale Forening for Amerikansk Football (IFAF).

IFAF, amerikansk footballs svar på FIFA, er på ingen måde en pendant til FIFA. Hovedparten af amerikanske footballspillere, trænere og –fans omkring i verden, har ingen ide om hvem hovedmændene er bag IFAF er, eller hvad komitéens målsætninger består i, for den sags skyld. Det er hovedsageligt en forening bestående af frivillige personer, uden en fuldtidsansat kommissær. IFAF har langt mindre indflydelse end NFL – National Football League, der på ingen måde har involveret sig i deres europæiske pendant. NFL yder ingen former for støtte til IFAF’s hovedturnering, IFAF World Championship, og med god grund. IFAF har aldrig givet indikation af at have styr på egen ledelse, eller i hvilken retning organisationen vil bevæge sig.

Et eksempel på dette finder vi tilbage i december 2014, hvor den lokale organiseringskomité for 2015 IFAF World Championship i Stockholm, pludseligt annoncerede at de beskikkede økonomiske midler til turneringen, var sporløst forsvundet. En undersøgelse blev igangsat, alt imens den daværende IFAF præsident, der også var præsident for Swedish American Football Federation (SAFF), forlod sin post i længere tid grundet helbredsårsager. Turneringen blev i sidste øjeblik flyttet til Canton, Ohio, og antallet af deltagende hold faldt fra 12 til 7, men tingene skulle tage en yderligere bizar drejning. IFAF offentliggjorde præsidentens tilbagetræden i april 2014, for dagen efter at finde ud af, at han på IFAFs hjemmeside, havde fjernet selvsamme annoncering. Samtidig oprettede han et indlæg på siden om hvordan han følte sig som offeret i et bagholdsangreb på hans position. Disse omstændigheder fandt sted, samtidig med at voteringen foregik om hvor vidt football skulle på det fremtidige olympiske program. Det er uklart hvem der stod bag det formelle bud på at blive en del af De Olympiske Lege, men al logik synliggør at situationen på det givne tidspunkt, var alt for ustabil til at sporten kunne komme i betragtning.

For god ordens skyld skal det nævnes at flere medlemmer af IFAFs komité har gjort et positivt stykke arbejde for at udvikle sporten i den rigtige retning og disse fortjener selvfølgelig al ros. Men indsatsen har været for ubetydelig. Målsætning og organisationens arbejdsgange har været for flyvske, ustabile og uklare til, at blive taget seriøse af større organisationer som IOC og NFL. IFAF har endnu til gode at udvikle en klar opnåelig fremtidsplan og har af samme grund ikke vist, at denne har kunnet skabe en konsensus mellem tilhængere fra medlemslandene.

Det er af denne grund, at The Growth of a Game blev sat i verden i første omgang – for at udfylde det hul der skal udgøre sportens udvikling, som IFAF og dennes de facto ledere skulle varetage. Alene i Europa bliver amerikansk football spillet i over 40 lande af flere end 1.600 hold på senior niveau, og sporten vil fortsat vokse og manifestere sig, med eller uden hjælp fra IFAF.

Med kaoset i IFAF og korruptionssager i FIFA in mente, kan vi med rette spørge: Får vi en fair repræsentation ud af vores bestræbelser?

Medmindre IFAF tager sit ansvar alvorligt eller en anden instans træder i dets sted, er inklusion som en sportsgren i De Olympiske Lege, noget der ligger langt ude i fremtiden. Den overvældende interesse for The Growth of a Game, har imidlertid gjort det nemt at se optimistisk på amerikansk footballs fremtid. Sporten lever i sin storhedstid netop nu og har blot brug for det ekstra skub for at blive anerkendt som en sportsgren, på lige fod med andre europæiske af slagsen. Vi vil nå dertil og med vores utrættelige indsats vil den dag snart komme til syne, hvor amerikansk football får sin fulde berettigelse. Lad os fortsat arbejde mod dette mål, sammen.

 

Hvad mener du holder amerikansk football tilbage fra at blive en olympisk sport? Er du enig i nogle af de nævnte årsager? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.